Festskrift til Bent Ole Gram Mortensen
Bent Ole Gram Mortensen fyldte 60 år den 19. marts 2022, hvilket vi gerne vil markere med dette festskrift.
Efter næsten ti år i advokatbranchen og industrien valgte Bent Ole Gram Mortensen i 1995 den akademiske verden. Han blev ansat som kandidatstipendiat ved Aarhus Universitet, som på dette tidspunkt havde et større forskningsmiljø inden for miljø‐ og energiret. Han erhvervede i juni 1998 ph.d.‐graden med afhandlingen Elforsyning – Afvejning af hensyn i en sektor på vej mod det indre marked. I december 1998 blev han ansat ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, først som adjunkt, siden som lektor og professor (MSO) og fra august 2009 som professor i Erhvervsreguleringsret, herunder især miljø‐ og energiret.
Mit bidrag er kapitlet “Digitaliseringsklar og agil erhvervsregulering med nye retlige virkemidler og EU-retlige forudsætninger vedrørende domstolsprøvelsen.”
I kapitlet bidrager jeg til at øge fokus på erhvervsforvaltningsretten og behandle de afgørende ændringer, der gennem de seneste år har præget det danske reguleringsdesign, der kan karakteriseres som digitaliseringsklar og agil erhvervsregulering.
Lov, Liv og Lære – Festskrift til Inge Lorange Backer
I 2016 udkom “Lov, Liv og Lære – Festskrift til Inge Lorange Backer! på Universitetsforlaget i Oslo.
Jeg bidrog med kapitlet “En sammenligning af de retlige forhold vedrørende Naturressourcer og miljø på Grønland og Svalbard.”
Grønlands fascinationskraft – Fortællinger om polarforskningen
Ved Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s 40-års-regeringsjubilæum i 2012 udgav Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab festskriftet “Grønlands fascinationskraft – Fortællinger om polarforskningen.”
Jeg bidrog med kapitlet “Miljøretlige udfordringer i Grønland”
Festskrift till Jan Darpö
I februar 2022 udkom “Festskrift till Jan Darpö,” redigeret af Maria Forsberg, Annika Nilsson og Charlotta Zetterberg på Iustus Förlag, Uppsala. Heri har jeg bidraget med kapitlet: “Et dansk svar på Darpös spørgsmål: »Can Nature Get It right?« – baseret på konkrete specielle eksempler.
I kapitlet redegør jeg for en række konkrete eksempler på, at en reel efterprøvelse af habitatbeskyttelsen ikke synes at være sikret på den måde, som EU-Domstolen forudsætter. Jeg har valgt at illustrere det med loven om anlæg af Lynetteholm, loven om projektering og anlæg af vildsvinehegnet samt den lov, der i 2020 gav miljøministeren kompetence til at afskære Miljø- og Fødevareklagenævnet fra at færdiggøre behandlingen af kystbeskyttelsesprojektet ved Jyllinge Nordmark.
Jeg inddrager også den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning, der bl.a. har resulteret i en generel automatiseret habitatvurdering af landbrugets gødskning i nitratfølsomme Natura 2000-områder.